I civilisationens navn – historien om den internationale retsorden

Med Nürnbergprocessen etablerede man, at enkeltpersoner kan straffes for brud på folkeretten. Men retssagen indkapslede også mange af de problemer, som siden har præget den internationale strafferet.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Før i tiden var brugen af militær magt en helt naturlig og legitim måde at føre udenrigspolitik på. Det ændrede sig i 1928, da krig for første gang blev forbudt.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Efter Første Verdenskrig blev småstaterne inviteret ind på den globale scene og var med til at forme de første brede internationale organisationer. Organisationer, som fik et kort liv, men har været afgørende for, hvordan verden ser ud i dag.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.

De europæiske kolonimagter mente selv, der var tale om et filantropisk projekt, da de under Berlinkonferencen i 1884 satte rammerne for det såkaldte kapløb om Afrika. I praksis lagde de grundstenene til et af historiens værste regimer

Krigens regler går langt tilbage i tiden og nyder trods udfordringer stadig bred opbakning. Alligevel er ét spørgsmål blevet ved med at dukke op: Kan man både arbejde for at afskaffe krig og for at gøre den mere human?

De såkaldte opiumskrige indvarslede begyndelsen på ’Ydmygelsens århundrede’ i Kina. Men ud af krigene voksede også en ny nationalfortælling, hvor Kina i dag står stærkere end nogensinde før på den internationale scene.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Det begyndte som en afstandtagen til europæiske monarkiers imperialisme. I dag forbindes Monroedoktrinen med amerikansk dominans i Latinamerika og en tvivlsom tilgang til international ret.

I 1814 mødtes fem stormagter i Wien for at tegne europakortet om og skabe en ny orden på kontinentet. En orden, som flere forudser, at Trump forsøger at genskabe i dag.
Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Som lejesoldat i trediveårskrigen var Peter Hagendorf blot statist i tidens storpolitiske drama, der dræbte millioner på tværs af Europa. Han var intetanende om den betydning, som krigens afslutning skulle få i eftertiden

Fra Israels angreb på Irans atomprogram til et brændende dampskib på vej ud over Niagara Falls: Spørgsmålet om magtanvendelse mellem stater har altid været kontroversielt – og til fortolkning